Direkte fra Billund til det uopdagede Østkreta

0

Østkreta

Apollo lancerer ny direkte rute til Sitia med 180 pladser ugentligt

Kreta er en absolut darling blandt danske rejsende. Historisk set har det været den nordlige del af Middelhavsøen, som har tiltrukket langt størstedelen af de solhungrende danske gæster. Nu åbner Apollo dog for muligheden for at opleve den autentiske havneby Sitia på Østkreta – og det med 180 pladser ugentligt i hele sommersæsonen samt direkte fly fra Billund. Med en rejsetid på blot 3 timer og 40 minutter og en kort transfertid forventer både Apollo og Billund Lufthavn, at det bliver en populær nyhed i rejseprogrammet.

Kreta har i mange år været en populær destination blandt danskerne. Hos Apollo er den største græske ø da også en af de destinationer, der trækker flest rejsende år efter år.

Dog har det typisk været området omkring Chania på den nordlige del af øen, der har lokket danskerne – ganske enkelt, fordi det er der, mange af de danske rejseselskaber har satset.

Nu åbner Apollo dog for muligheden for, i bogstaveligste forstand, at opleve en ny side af Kreta.

Unik destination fra Billund

I hele sommersæsonen 2017, som løber fra 25. maj og til og med efterårsferien, flyver Apollo således ugentligt direkte fra Billund til Sitia på Østkreta med i alt 180 pladser pr. uge.

”Det skal ikke være nogen hemmelighed, at Kreta udgør en vigtig rolle, når det handler om vores program i det græske øhav. Men for alle dem, der elsker Kreta, men som har oplevet området omkring Chania flere gange, føler vi også, at det er vigtigt at kunne vise en ny side af øen. Og her har området omkring Sitia utroligt meget at byde på,” fortæller Glenn Bisgaard, kunde- og kommunikationschef hos Apollo.

Marketingchef Jesper Klausholm fra Billund Lufthavn supplerer:

”Vi ved, at mange jyder og fynboer, som rejser fra Billund, i forvejen er utroligt glade for Kreta som destination, og eftersom vi kontant arbejder på at få nye destinationer på programmet for vores rejsende, er det ekstra spændende, når vi kan få et rejsemål på programmet, som vi er den første danske lufthavn til at tilbyde.”

Kort rejsetid fra Billund 

En af de særlige ting ved Sitia er, at den autentiske kretensiske atmosfære i høj grad er bevaret. Selvom Sitia i en årrække har tiltrukket turister, så vil området og den lille fiskerby vise de besøgende en helt anden side af Kreta.

Lufthavnen i Sitia er desuden netop blevet renoveret og har fået en ny terminal, som står klar til at modtage de danske rejsende fra Billund denne sommer.

”En af fordelene ved Sitia er desuden, at transfertiden fra lufthavnen og til hotellerne er kort, fordi vi taler om et lille område, hvor lufthavnen blot ligger i udkanten af byen. Samlet set vil tiden fra, at man hopper på flyet i Billund og til, man står på sit hotel i Sitia, være meget kort,”forklarer Glenn Bisgaard.

Apollo tilbyder foreløbigt fire hoteller i Sitia, og der vil være noget for alle feriebudgetter. Lige fra det 4-stjernede Sitia Beach og til det 2-stjernede familieejede Flisvos, der ligger med udsigt over bugten i den lille fiskerby.

INTERGALACTIC COMPANY
"Ridiculus enim cras placerat facilisis amet lorem ipsum scelerisque sagittis lorem tis!"
Jojn Doe, CEO
Tel.: +1 (800) 123-45-67, +1 (800) 123-45-68
Fax: +1 (800) 123-45-69 (any time, 24/7/365)
E-mail: info@intergalactic.company
Website: http://www.intergalactic.company
Address:
221, Mount Olimpus,
Rheasilvia region, Mars,
Solar System, Milky Way Galaxy