Biografi om manden, der kæmpede for de handicappede

0

EvaldTake it away, Evald er titlen på en ny biografi om Evald Krog. En biografi, der også er et stykke levende og underholdende Danmarkshistorie, for manden bag Muskelsvindfonden har været frontmand i en bevægelse, der gav danskerne et nyt syn på mennesker med handicap. 
Livet har i høj grad været usædvanligt for Evald Krog. Det er usædvanligt, at hans forældre ikke lod ham vokse op på en institution, som langt de fleste andre handicappede børn gjorde den gang. Familien lånte deres muskler ud til den dreng, der blev svigtet af sine egne. Han blev båret som dreng, og selv i gymnasiet måtte han få klassekammerater til at bære ham op til klasselokalet.
Da han i tresserne alligevel kom på institution trodsede han alle advarsler, trillede sin kørestol ud derfra, stiftede et kollektiv og Muskelsvindfonden. En ung mand, der elsker kvinder, whisky og jazz hører ikke til på en institution!

Ramt endnu en gang

Evald Krog er ikke en mand, der samler på nederlag. Trods et liv i kørestol og afhængighed af andre, har han haft fuld fart på. De fleste kender ham fra hans engagement i Grøn Koncert. Han er også ridder af Dannebrog. Og så kæmpede han i forreste geled i kampen for at få ændret synet på mennesker med et handicap. Det kan godt være, hans krop svigtede ham, men hovedet har han brugt til at udrette store ting. Nu begynder hovedet dog også at svigte. I oktober 2016 fik han konstateret Alzheimers sygdom. Han fortæller åbenhjertigt om sin senest tilkomne sygdom, og vil bruge den konstruktivt efter bedste evne – præcis, som han har gjort med sin muskelsvind.

En biografi bliver til

Irene Nørgaard, der har skrevet ”Take it away, Evald” fortæller, at sygdommen har givet både udfordringer og smil på læben under arbejdet med bogen. Men heldigvis er Evald Krog omgivet af mennesker, der har kendt ham længe og kan hjælpe, når hukommelsen svigter. Hans bror, Henning er blandt dem, der har fortalt Irene Nørgaard om Evalds liv. Andre venner, familiemedlemmer og samarbejdspartnere har også bidraget med anekdoter fra et liv, der er blevet meget længere, end lægerne havde troet. Evald Krog er formentlig den person med hans type muskelvind, der er blevet ældst.

Bogen er udkommet.

Take it away, Evald // Irene Nørgaard
TURBINE 2017 // ISBN: 978-87-406-1502-9 // 352 sider // Vejl. pris 279,95 kr.
køb bogen her
http://turbine.dk/produkt/take-it-away-evald/

Tekst & foto:

Turbine

INTERGALACTIC COMPANY
"Ridiculus enim cras placerat facilisis amet lorem ipsum scelerisque sagittis lorem tis!"
Jojn Doe, CEO
Tel.: +1 (800) 123-45-67, +1 (800) 123-45-68
Fax: +1 (800) 123-45-69 (any time, 24/7/365)
E-mail: info@intergalactic.company
Website: http://www.intergalactic.company
Address:
221, Mount Olimpus,
Rheasilvia region, Mars,
Solar System, Milky Way Galaxy