Børn med muskelsvind på familielejr med Merrild Kaffe

0

Et tilbud for livet

Familielejr Aftenhygge

Jo tidligere i livet børn oplever styrken ved fællesskab og får etableret netværk og gode venskaber, jo bedre er de stillet i ungdoms- og voksenlivet. Det gælder også for børn med muskelsvind. Når Muskelsvindfonden sammen med Merrild Kaffe inviterer til ”Velkommen til familien – aktiv familieuge”, er det netop for at styrke de sociale relationer for børn med muskelsvind og ruste dem til et selvstændigt og aktivt liv. 

Til sommer har børn i alderen 7 til 11 år med muskelsvind, takket være Merrild Kaffe, mulighed for at tage deres familie med på lejr. Målet med lejren er at styrke børnenes sociale udvikling, som er afgørende for, at de får et godt og selvstændigt liv med muskelsvind. Erfaringer viser, at børnene under familielejren knytter venskaber på tværs af alder og udfordringer, og det giver mod på efterfølgende at deltage i sommerlejre på egen hånd. Også forældrene er mere villige til senere at melde deres børn til sommerlejr uden mor og far.

”Vores ambition er at give børnene et tilbud for livet. Vi oplever, at forældre til børn med muskelsvind, ligesom forældre generelt, er blevet mere ”beskyttende”. Der er færre, der har haft mod på at sende deres børn alene afsted på sommerlejr. Men når familierne har været afsted sammen, kan de se, at børnene trives med fællesskab og godt kan tage alene afsted på lejren for de 12 -14-årige. Dermed er en god udvikling sat i gang,” fortæller Lisbeth Koed Doktor, der er formand for Muskelsvindfonden.

Det er Muskelsvindfonden, der står for familielejren. Merrild Kaffe, der i forvejen støtter Muskelsvindfonden gennem kaffesalg på Grøn Koncert, støtter lejren med en krone for hver solgte pakke Merrild Økologisk Formalet i butikkerne og dækker dermed størstedelen af udgifterne.

Familielejr BadeAktiviteter og kaffepauser er lige vigtige

Ugen planlægges af tre erfarne aktivitetsledere med hjælp fra frivillige, og den sociale dimension er i højsædet. Rammerne ved Musholm lægger op til hyggeligt samvær, hvor både forældre og børn får talt om livet og delt erfaringer. Kaffepauserne er således lige så vigtige, som de fysiske aktiviteter.

Peter Falk, adm. direktør for Merrild Kaffe: ”Kaffe er i Danmark en vigtig del af kulturen til at dele særlige øjeblikke og bringe mennesker sammen. Børn med muskelsvind og deres familier mødes på familielejren med andre familier i samme situation for at knytte nye bånd og starte nye venskaber, der kan gøre en verden til forskel. Det vil vi meget gerne bidrage til, og vi glæder os til sammen med Muskelsvindfonden at kunne byde velkommen til en uge med fælles oplevelser, samvær, nærvær og gode samtaler om stort og småt. Med eller uden kaffe.”

INTERGALACTIC COMPANY
"Ridiculus enim cras placerat facilisis amet lorem ipsum scelerisque sagittis lorem tis!"
Jojn Doe, CEO
Tel.: +1 (800) 123-45-67, +1 (800) 123-45-68
Fax: +1 (800) 123-45-69 (any time, 24/7/365)
E-mail: info@intergalactic.company
Website: http://www.intergalactic.company
Address:
221, Mount Olimpus,
Rheasilvia region, Mars,
Solar System, Milky Way Galaxy