Haven er boligens nye rum

0
errassen er som et ekstra rum. Indret det som en udendørs stue med loungesofa og -borde.

Terrassen er som et ekstra rum. Indret det som en udendørs stue med loungesofa og -borde.

Haven er for alvor brudt igennem som boligens ekstra rum, og det kan man mærke hos IDEmøbler. Udemøbler ligner i dag indendørs møbler til forveksling – to overordnede tendenser gør sig gældende.

De senere år er der sket en markant udvikling i, hvordan vi indretter vores have og terrasse. Tidligere tiders hvide plastichavestole med tilhørende bord er afløst af udemøbler, der kan forveksles med de møbler, som står inde i stuen og køkkenet.

Med andre ord: Haven er blevet boligens nye rum, og vi bruger energi, tid og kræfter som aldrig før på at indrette vores terrasse, så den nærmer sig et udtryk fra dagligstuen.

”Trenden med at indrette sit hjem med unikke detaljer og personlige valg breder sig til flere og flere rum. I dag vil vi gerne have lækre møbler og tilbehør på vores terrasser – og vi kan også se, at salget af havemøbler begynder tidligere på sæsonen, end det plejer. Det er fordi, danskerne gerne vil være godt forberedt til at tage deres uderum i brug, så snart sommeren begynder,” siger Tove Cortnum, konceptansvarlig i IDEmøbler.

To tendenser

I IDEmøbler oplever man også den stigende interesse for haven fra kunderne. Kædens sortiment i møbler og tilbehør til haven er i år det største nogensinde, og der bliver også brugt flere kvadratmeter i bolighusene til at vise møblerne frem. Træ er stadig et populært materiale, hvor IDEmøbler sælger havemøbler i FSC-certificeret træ – og så bevæger trenden sig i to retninger: Den velkendte nordiske og minimalistiske stil samt den mere moderne stil med flettede møbler.

Som tilbehør til havemøblerne efterspørger danskerne også produkter, som man traditionelt kender fra indretningen inde i sin bolig. Udendørs tæpper, belysning, småborde og kurvemøbler er for eksempel store trends i år.

Personlig stil

Derudover peger Tove Cortnum på to andre tendenser, som vi ser i år: Udbuddet af loungemøbler og efterspørgslen efter mere eksklusive produkter til haven:

”Det helt store er loungemøbler, som i år går i flere forskellige stilretninger – lige fra de kendte afslappede møbler til det mere luksuriøse og lækre. Den eksklusive stil giver udslag i, at vi har lanceret serien Nordic by IDEmøbler, som indeholder en serie med navnet Click, hvor kunderne selv kan bestemme, hvilke farver lamellerne i stolene skal have.”

Og generelt satser IDEmøbler på at give sine kunder muligheden for netop at vælge præcis den personlige indretning udenfor, som man ønsker.

”Vi har gennem flere år set en øget personliggørelse af hjemmet indenfor – og den trend er nu for alvor ved at udvikle sig til også at gælde på terrassen og i haven,” siger Tove Cortnum.

Som eksempel kan man i IDEmøbler vælge blandt 65 havestole, 42 haveborde og mere end 20 forskellige loungesofaer, da mange kunder ønsker at sammensætte deres unikke og personlige udtryk i haven.

Tekst & foto: IDEmøbler

INTERGALACTIC COMPANY
"Ridiculus enim cras placerat facilisis amet lorem ipsum scelerisque sagittis lorem tis!"
Jojn Doe, CEO
Tel.: +1 (800) 123-45-67, +1 (800) 123-45-68
Fax: +1 (800) 123-45-69 (any time, 24/7/365)
E-mail: info@intergalactic.company
Website: http://www.intergalactic.company
Address:
221, Mount Olimpus,
Rheasilvia region, Mars,
Solar System, Milky Way Galaxy